Miljø

Hos Instore Agency søger vi altid at minimere vores miljøpåvirkning, og vores mål er at hjælpe vores kunder med at gøre det samme. En af de vigtigste måder, vi gør det på, er at producere kvalitetsprodukter, som kan bruges igen og igen.

GENVINDING OG GENBRUG

Hele 87 % af materialet i vores plastbøjler er genbrug, og vi har vores egne genbrugscentraler på vores fabrikker i Lidköping i Sverige og Gorzow i Polen. Vi har vores eget genvindingsprogram, hvor vi sammen med vores kunder har sparet over 2.500 ton polystyren i løbet af de seneste fem år. I samme periode har vi også repareret over 500.000 bøjler på fabrikken i Lidköping.

Genvinding er ikke kun en gevinst for miljøet, men også for dig som kunde, som får erstatning for det materiale, du genvinder hos os. Længere nede på siden kan du se, hvordan vores kredsløb fungerer.

PRISBELØNNET MILJØARBEJDE

I 2016 blev vi, som en af tre virksomheder i Sverige, udnævnt til Årets Genbruger ved den svenske genbrugsevent “Återvinningsgalan”. Det er et tydeligt bevis på, at vores miljø- og genvindingsarbejde er vigtigt, og at det virkelig fungerer.

UNDGÅ RESSOURCESPILD MED PP-POSER

Vi tilbyder bæreposer, der er fremstillet af både genanvendt polystyren og af 100 % nedbrydelig plast. Men det bedste, vi kan gøre for miljøet, er at reducere antallet af de plastposer, vi bruger. Mange bruger i stedet bomuldsposer, men til forædling af 1 kilo bomuld skal der bruges cirka 1 kilo kemikalier, og mellem 10.000 og 17.000 liter vand.

I stedet for bomuld anbefaler vi vores genbrugsposer i polypropylen (PP-nonwoven, PP-woven). Poserne fremstilles på en energivenlig måde, og takket være den høje kvalitet kan de anvendes igen og igen. Hvis du vil gå skridtet videre, skal du vælge en af vores genbrugsposer i R-PET. R-PET er genanvendt polypropylen, hvilket gør posen endnu mere miljømæssigt bæredygtig. Du kan læse mere om vores PP- og R-PET poser her her.

SMART LOGISTIK, DER SPARER PÅ MILJØET OG ØKONOMIEN

Takket være vores brede sortiment kan du reducere antallet af leverandører og via vores smarte logistikløsninger reducere antallet af transporter. Det vil reducere udslippet og letter også din administration, så du kan skære ned på omkostningerne. Vi har underleverandører rundt om i verden, og det betyder, at vi har produktion og lager dér hvor du har produktion, og at du har adgang til vores produkter nær ved dine egne fabrikker.

MILJØCERTIFICERINGER OG FORORDNINGER

Vi bruger 100 % grøn el fra vandkraft, og fabrikken i Lidköping opvarmes af energi fra maskinerne.

Vi er tilsluttet Förpacknings- & Tidningsinsamlingen (FTI) og står dermed inde for vores producentansvar for genindvinding af emballage. Gebyret gælder for plast- og papirprodukter som poser og emballage. Ved hvert køb debiterer vi afgifterne som separate poster.

Vores leverandører af papirposer og gaveæsker er FSC®-certificeret, hvilket betyder at materialet kommer fra skovbrug, der tager hensyn til både miljø og mennesker, FSC® -C130119.

Vi følger også REACH, som er en EU-forordning, der skal forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet fra risici, der kan forårsages af kemikalier.

Kontakt os for at få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med miljøarbejdet.

Læs vores miljøpolitik her
Læs vores FSC-politik her

Download PDF

SÅDAN BLIVER EN PLASTBØJLE TIL EN NY PLASTBØJLE

1.

Kunden lægger de brugte bøjler i særlige genbrugsspande, som derefter sendes til vores fabrik i Lidköping.

2.

Vi modtager bøjlerne, og sorterer de hele bøjler fra dem, der skal repareres, og dem, der skal smeltes om til ny produktion.

3.

Via et samarbejde med Lidköpings kommune tilbyder vi arbejde til personer med funktionsnedsættelse, som reparerer bøjlerne, hvor det er muligt.

4.

De bøjler, der er for dårlige til at blive repareret, gennemgår en proces, hvor metallet separeres fra plasten.

5.

Plasten smeltes, mens metallet sendes til genbrug.

6.

Den genvundne plast bliver til nye bøjler, der bliver sendt til kunden. Ringen er sluttet.